Børstenbinderfaget kom til Danmark i midten af 1800-tallet fra Preussen og blev hurtigt en del af det danske håndværkslandskab. Børstenbindere fremstillede alt fra fejekoste og skurebørster til barber- og skopudsebørster – alt sammen i hånden og med stor omhu.
Traditionelt brugte man naturmaterialer som hestehår, svinehår og plantefibre som piassava, kombineret med træ til skafter og hoveder. Hver børste blev bundet manuelt med tråd, hvilket gav en holdbarhed og kvalitet, som masseproducerede børster sjældent kan matche.
I slutningen af 1800-tallet begyndte mekaniseringen af børsteproduktionen, og i løbet af 1900-tallet blev det mere almindeligt at lime hårene fast i stedet for at binde dem. Denne udvikling førte til, at antallet af professionelle børstenbindere faldt.
Antallet af håndværksuddannede børstenbindere faldt støt, og i 1950’erne blev den officielle uddannelse til børstenbinder helt nedlagt. Siden da er oplæringen foregået direkte hos de få udøvende børstenbindere, der stadig holder traditionen i live.
I dag er der kun ganske få børstenbindere tilbage i Danmark, som stadig praktiserer det gamle håndværk og lever af at fremstille børster i hånden. De udgør en lille, men vigtig del af vores kulturarv og bidrager til at bevare et fag, som ellers er ved at forsvinde helt.
“Når man binder en børste i hånden, giver man ikke bare liv til et redskab – man fører en historie videre.”
– Anonym børstenbinder
