Læs om de både syntetiske og naturlige materialer, der bruges i vores koste og børster.
Arenga-fibre
Arenga-fibre er naturlige plantefibre, der stammer fra bladene af arenga-palmen (Arenga pinnata), også kendt som sukkerpalmen. Disse fibre, der ofte omtales som palmefibre, er holdbare, elastiske og modstandsdygtige overfor slitage, samt har en naturlig modstand mod fugt og råd, hvilket gør dem meget velegnede til børster og koste til udendørs anvendelse.
Tampico-fibre
Tampico-fibre er naturlige plantefibre, der stammer fra bladene på Agave lechuguilla, en type agaveplante, der vokser i ørkenområder i det nordlige Mexico, særligt omkring regionen Tampico, der giver fibrene deres navn. Disse fibre er kendt for deres stivhed, holdbarhed og evne til at bevare deres form, selv når de udsættes for væsker, hvilket gør materialet ideel til børster og koste som benyttes indenfor rengøring og polering.
Bahia-fibre
Bahia Fibre er modstandsdygtige stive fibre med en høj styrke og holdbarhed, som passer godt til børster og koste som udsættes for slid og mere groft og praktisk brug. Bahia fibre er et naturprodukt som stammer fra stænglerne af tropiske palmetræer, men bruges ligeledes til at beskrive typer af grovere og stærkere naturfibre.
Hestehår
Hestehår bruges i alt fra bløde børster til delikate overflader til grovere børster til mere robust rengøring.
Hestehår er et naturligt materiale, der stammer fra manen eller halen på heste. Det er kendt for sin styrke, elasticitet og fleksibilitet, hvilket gør det ideelt til børster med forskellig brug. Hår fra halen er typisk grovere og stærkere end hår fra manen, som er blødere og mere fint. Hestehår har en naturlig modstandsdygtighed over for slid og kan bevare sin form og funktion i lang tid, selv ved hyppig brug. Det er også naturligt antistatisk, hvilket gør det særligt nyttigt i støvkoste.
Gedehår
Gedehår er karakteristisk for dets blødhed og skånsomhed, hvilket gør børster med gedehår nyttige, hvor skånsomme overflader eller følsom hud er i kontakt. Gedehår er fine, bløde og naturligt fleksible.
Børster af Gedehår bruges derfor ofte som makeupbørster eller i rengøringsbørster hvor overfladen er sart.
Svinebørster
Svinebørster bruges i børstenbinderi til fremstilling af forskellige typer børster, herunder husholdningsbørster, pensler og andre børster. Svinebørster er lavet af hår har en unik kombination af blødhed, stivhed og fleksibilitet, hvilket gør dem velegnede til mange formål.
Svinebørster er bæredygtige og biologisk nedbrydelige, hvilket gør dem til et bæredygtigt og naturligt valg.